Evigheden i miniformat I II III og En kantet familie
 
Sandbroderi 1 Sandbillede 2 Sandbroderi 3

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse

Evigheden i miniformat

Stof: Hørlærred
Tråd: Hør, bomuld og silke
Teknik: Koralsting og små sting

For 40 år siden fotograferede jeg stranden i Nordjylland, hvor vandet ved ebbe havde efterladt fine linjer i sandet, rester af tang, skaller og andre småting, samt huller fra små dyr.

Sådan har det altid været, og sådan vil det være til evig tid.

Jeg har hele tiden vidst, at jeg en dag ville omsætte fotografierne til broderi, og det er nu gjort med de tre broderier: Evigheden i miniformat I II III.

Kantet familie

 

 

Klik på billedet for at se det i stor størrelse

En kantet familie

Tråd: Hør
Teknik: Kniplingssyning

Broderierne er syet i en teknik, hvis oprindelige navn er Punto in aria, hvilket betyder Sting i luften.
Teknikken gør det muligt at fremstille et stykke tekstil udelukkende ved hjælp af nål og tråd, og er på samme tid både let og svær at udføre.
Let, fordi det kun er nødvendigt at beherske meget få sting. Svær, fordi resultatet fuldstændig afhænger af tråden der syes med, om stingene syes løst eller fast, og hvordan stingene syes i forhold til hinanden.

Jeg opfatter denne teknik som en stor udfordring og nyder at eksperimentere med dens mange muligheder, og har derfor valgt den som udgangspunkt for dette værk.

I mange år har trekanten været mit foretrukne motiv, og her er trekanterne samlet til små pyramider, der tilsammen udgør: En kantet familie.

 

© Jytte Harboesgaard